I mere end 30 år har vi gennem vores arbejde med nogle af verdens største artister, fået en erfaring, som gør os i stand til at løse de opgaver, vi bliver sat på med stor professionalisme og engagement. Vi sætter en ære i at gøre tingene ordentligt, og går langt for at give publikum og artister den bedste oplevelse.
Hvor Digital teknik først i de senere år er blevet almindeligt i live branchen, har vi i studierne arbejdet med disse problemstillinger siden 1984. Det betyder, at man med Puk får det bedste af to verdener. Vi kan nemlig ikke blot trække på viden og erfaring, men også på udstyr og kontakter.
Vi har derfor også mulighed for at tilbyde en fuld produktion og afvikling. Fra den store festival produktion på podier til den lille trio produktion, så er kvaliteten altid i top.
Da vi kunne se en vis synergi med livebranchen, gik vi i 2004 i gang med at oprette en live/udlejningsafdeling. I de år der er gået, har vi opnået et solidt ståsted og har også allerede været involveret i talrige succesrige arrangementer. Udover at vi har investeret kraftigt i nyt udstyr til liveafdelingen, har vi også knyttet tætte bånd til vore kolleger i branchen, hvorfra vi kan sub-hire det udstyr fra, vi eventuelt måtte mangle.
Dette, kombineret med at vi kan trække på studiernes enorme pulje af udstyr, gør os i stand til at løse selv de mest krævende opgaver.
Uanset om det drejer sig om koncerter, festivaler, teater, musicals, firma events, byfester eller andre events.
Vi har både i studierne og i liveafdelingen en bred vifte af teknikere at trække på. Vi kommer med en solid baggrund, især når det gælder lyd.
Når det gælder lys & scene, har vi valgt at samarbejde med nogle af de bedste i branchen således, at vi kan tilbyde en totalløsning på højt niveau.
Høj kvalitet er lig med stor værdi, hvorfor vi naturligvis har valgt at sikre vores udstyr på bedste vis. Blandt andre tiltag har vi installeret markedets bedste og mest gennemtænkte låsesystem i vores biler. Tyverisikringen fra HERKULES Sikring er ikke blot brugervenlig, men også automatisk så ingen tekniker skal huske på aflåsningen. Så kan de koncentrere sig om afvikling af god lyd.